mandag den 10. december 2007

Nu har jeg været på YouTube og kaste mig ud i opgave 1 og er påbegyndt projekt kopiering af film
Det bliver spændende at se om det lykkedes!

fredag den 7. december 2007

overrasket søn


overrasket søn
Originally uploaded by annmariedreyer

Nu har jeg været i kontakt med opgave 14. Jeg har fundet et fotografi af min søn og udstyret ham med tanke- og talebobler, samt nissehue. Dernæst har jeg fanget en hval og klemt den ind i en kalender.
Molestreret et billede og samlet en del af et puslespil- meget sjovt. Så kigggede Bjarne uventet indenfor og troede jeg tog mig en pause, han havde ikke øje for mit slid. En vagt kaldte og det var så ugens opgave.

tirsdag den 27. november 2007

Dagens slid

Opgave 13 er nu løst og helt uden hjælp gik de jo ikke. Men et tilladt billede af en slags vand er nu placeret på bloggen.

mandag den 26. november 2007

PUH HA

Det har været en hård fødsel at nå frem til at få denne hval transporteret til Flickr og min blog, men den er da flot!

Island_hval_


Island_hval_
Originally uploaded by annmariedreyer
Et fantastisk syn

tirsdag den 13. november 2007

Library Thing

Nu har jeg løst ugens opgaver. Og indrømmet- det er lidt smart med ens eget bibliotek. Jeg går og samler på titler til bogcafeer, så nu vil jeg til at lægge dem ind her.
Obs!Obs!Obs! jeg fandt ud af opgaverne selv!

tirsdag den 6. november 2007

Det er kun tirsdag og ugen er reddet. Jeg har lavet opgave 8 og 9- og kan godt se det er smart! Min arbejdsbyrde er øget de sidste uger, da jeg skal nå at checke alle de nye tjenester jeg er tilsluttet, samt huske logins og passwords.

mandag den 5. november 2007

snak snak og snak

Jeg fik til min egen forundring selv oprettet Google Talk og har nu også småsludret og -kludret med et par kollegaer. Umiddelbart synes jeg det var lettere med den end med Messenger, men da havde jeg jo også først oprettet den og gjort lidt erfaringer.

tirsdag den 30. oktober 2007

Fluer

Nu er det lykkedes med nogen nødvendig hjælp fra kontorgangen, at få oprettet mig på messenger, hvor jeg allerede har mødt en noget uhyggelig person, nævnt Salander. Hvad er det hele da for noget. fluerne virrer rundt i hovedet på mig med alle de nye begreber og det lader til at jeg aflærer mindst lige så hurtigt som jeg lærer.Men jeg vil nu samle mod til at kaste mig ud i Google Talk! (I morgen)!

mandag den 15. oktober 2007

reader og rss

Jeg har nu fundet en google-reader, som jeg har fået lagt ind på min konto i iGoogle.
Jeg har lagt 23ting ind og 3 forskellige nyhedslister fra litteratursiden. Så nu synes jeg, at jeg fortjener at strække benene.

tirsdag den 9. oktober 2007

igoogle

Ja, så lykkedes det endelig. I starten var det umuligt at gemme, men efter MANGE forsøg nedlod programmet sig til at acceptere mine forsøg. Man kan altså godt blive lidt hysterisk! Jeg kan nu se, at der er skyet i Åbyhøj og det passer sådan set med udsigten fra mit vindue, så det er nok ikke helt løgn. Jeg har også fået tilføjet nogle emner, så måske skulle jeg give det en chance!

torsdag den 4. oktober 2007

tirsdag den 2. oktober 2007

I går troede jeg, at jeg så lyset og gemte det jeg skrev som kladde. I dag kan jeg ikke finde ud af at flytte kladden, så den kan komme som indlæg. Æv. Hvem vil hjælpe?